Delta kap.2 - Radikal konstruktivisme, mentale skemaer, assimilation, akkommondation, refleksive abstraktioner og antaget fælles forståelser

Radikal konstruktivisme

Gør rede for, hvad der i den radikale konstruktivisme menes med assimilation, akkommodation, mentale skemaer, refleksive abstraktioner og antaget fælles forståelser

Læring ses hos den radikale konstruktivisme, som en dialektisk adaptionsproces, hvor det ydre internaliseres i kognitive strukturer (mentale skemaer). 

Teorien beskriver hvorledes vi mennesker forsøger at tilpasse os vores omverden, gennem en udvikling, konsolidering og ændring af vores kognitive strukturer. 

Adaptionsprocessen (læringsprocessen) betragtes af den radikale konstruktivisme som 2 dimensional, beskrevet ved henholdsvis assimilation og akkommodation.

Mentale skemaer:

Mentale skemaer, kan også udtrykkes som kognitive strukturer  der består af summen af alt det et menneske ved, mener og synes at forstå i forhold til en given situation/fænomen –  med andre ord, vores forforståelse (Delta s. 76). Det er disse mentale strukturer mennesket i første omgang trækker på, når man møder ”livet”. De mentale skemaer bringes i spil i forhold til, hvordan det enkelte menneske vil handle i forhold til en given situation/fænomen.

 Assimilation & akkommodation:

Assimilation beskriver den situation, hvor nye indtryk indarbejdes i allerede eksisterende mentale skemaer, det vil med andre ord sige, at erfaringer og oplevelser fortolkes ud fra og passes ind i gamle og allerede eksisterende mentale skemaer /forståelsesrammer (kognitive strukturer) (Klafki er inde på det samme(Helle)). 

Assimilation er således en konsoliderende funktion. Men nogle indtryk kan imidlertid ikke indpasses i de eksisterende skemaer, og derfor må der oprettes en ny ligevægt – dette kaldes akkommodation. 

Ved akkommodation sker der således en omstrukturering af de mentale skemaer, fordi nye oplevelser og erfaringer ikke kan forstås ud fra de eksisterende kognitive strukturer, hvorfor disse kognitive strukturer må ændres! ( Delta s. 77).

Refleksive abstraktioner:

Deltas beskrivelse af begrebet ”refleksive abstraktioner” synes umiddelbart at kunne forstås som det forhold, at vi mennesker konstant selekterer eller fokuserer på visse kendetegn og udvælger de informationer vi vil være opmærksomme på og dermed også fravælger eller negligerer andre (adfærdspsykologien betinget adfærd?(Helle)) 

Kun de påvirkninger, der vurderes af betydning vil blive bearbejdet, og dermed i sidste ende have en betydning for erkendelsen/læringen/akkommodationen. 

Når drengene i eksemplet i Delta s.85 ikke lærer noget af øvelsen, sker det fordi de ikke får rettet fokus/opmærksomhed mod ”det centrale” i læringssituationen, men i stedet, ensidigt, har fokus på kendetegn, der kan assimileres i eksisterende mentale skemaer/forestillinger.

Det synes derfor vigtigt, at vi som lærer har et kendskab til den enkelte elevs ”forestillinger”/mentale skemaer i forhold til den matematiske disciplin man nu engang beskæftiger sig med, idet det bliver vores fornemste opgave, at strukturere undervisningen og lægge de udfordringer og erfaringer til rette, der kan skabe mentale uligevægter( Delta s.90), hvorudfra den enkelte elev selv kan konstruere begreber, færdigheder og mening. Begreber, færdigheder og meninger, der gerne skulle gå i retning af de ” antager fælles forståelser”, der generelt hører matematikfaget til.

Antaget fællesforståelser:

Antaget fællesforståelser synes at beskrive det forhold, at der ikke findes nogen endegyldig sandhed. Fordi læring/viden og færdigheder betragtes som strengt personlige (individuelle) – forstået på den måde, at vi som mennesker ikke kan forstå 100% hvad et andet menneske forstår. Vi kan tro, at vi forstår hinanden og ved, hvad den anden forstår/mener – men vi kan aldrig være 100% sikre. Derfor opereres med begrebet, ”antaget fællesforståelser” – som er et udtryk for det man menes at have en fælles forståelse for!