Gruppebesvarelse til stillet oplæg Delta s.52

Gruppebesvarelse til stillet oplæg 12 

• Diskuter i gruppen ud fra Delta s.52 om synet på matematikken i skolen er i samklang           med eget syn ud fra personlig erfaring.
• Hvordan har forventningen til deltagelse været?
• Diskuter hvordan ens læring om matematik har været, da det blev lært i              undervisningen. 


Tilegnelse af nyt, baseres ud fra den erfaring man har. Klafki


Nutidig syn på matematik kontra egne erfaringer:

Tilegnelsen af matematiske kundskaber har for alle i vores gruppe primært foregået ved udenadslære af basis-matematik. Forståelsen er ofte først kommet senere, efter der ikke skulle bruges energi på at forholde sig til basis. Når der var et overblik, kunne opgaven/problemet anskues i en overordnet sammenhæng. ”ti-øren faldt på plads”. Det ændre imidlertid ikke på det faktum, at vi alle er blevet skolet i en resultatorienteret diskurs, hvor produktet frem for processen har været i højsædet. 

Forventninger til deltagelse i matematikundervisningen har oftest været i form af opgaveløsninger fokuseret på det rigtige resultat og ikke processen. 

Gruppen diskuterede, hvorvidt den procesorienterede læring er mulig, såfremt eleven i udskolingen ikke har arbejdet med denne arbejdsmåde tidligere. Muligvis er det en langstrakt proces, der kan tage meget tid, i forhold til det eleven skal kunne i FFM i 9.kl - og der var derfor fra flere en vis skepsis om tid, antal elever og mængde stof kunne gå op i en højere enhed med den procesorienterede læring.

Vi talte om, det er vigtigt, at vi som undervisere lærer, at reflektere over den måde vi stiller spørgsmål. At vi bryder med vores matematiske ”arv” og udfordrer os selv i ikke kun at fokusere på resultatet. 

Vi diskuterede også, om den procesorienterede læring er mulig for alle elever, eller om det kræver visse abstraktions kompetencer. En svag elev, der muligvis er langt bagud i forhold til læringsmål, har måske behov for en lære-uden-af-metode, således at eleven får en personlig succes? Visse elever har ikke interessen for matematik - skal der bruges tid på netop, at disse elever udfordres i mere problemløsningsorienteret matematik, eller vil de stå helt af? 

Når vi forholder Delta-bogens kap.1. og vores diskussion i gruppen, kan vi se, at der er mange forskellige problematikker, der kan dukke op i undervisningen - og at vi som professionel står i et dialektisk spændingsfelt, hvor vi dels må udvikle vores individuelle kompetencer og dels tilpasse os den reelle hverdag.

Undervisningssynet på matematikken har i grundskolen forandret sig fra vores skolegang med ensidig fokus på resultat, til som det fremgår af den nyeste reform FFM 2014 både med inddragelse af undersøgende arbejdsmetoder fx efter 9.kl. ”Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsningsprocesser” (Matematiske kompetencer/Færdigheds- og vidensmål/Problembehandling) og mere aktiv kommunikativ brug. Det er derfor et kernepunkt, hvad jeg som underviser kan gøre, for at eleven når målene i bedst muligt. I Standards 2000(NCTM 2000) er visionen, at læreren vejleder eleverne i at opstille matematiske ”hypoteser”, der så aktivt undersøges og udforskes af eleven. 

Lærerens rolle er altså ikke produkt retter men proces igangsætter. Lærere skal ikke vise eleven, hvordan et problem løses, som eleven så genbruger.

Vi oplevede alle, at udfordringen med at tænke i andre positionssystemer var en god måde, at mærke den udfordring mange elever må stå med i dagligdagen.